MØGUNGER

Så er det blevet tid til endnu en lille anekdote fra Dublin, og som I nok kan regne ud, kommer det denne gang til at handle om børn, dumme børn eller rettere sagt møgunger. For det er det og intet mindre, jeg vil kalde de irske børn. Og nej, det er ikke, fordi jeg er blevet gammel og sart og ikke længere kan huske, hvordan det var at være barn, for det gør jeg heldigvis, og som pædagogstuderende i både børnehave og fritidshjem vil jeg også vove at påstå, at jeg har fået et godt indblik i, hvad børn kan finde på af narrestreger. Men de såkaldte narrestreger, som vi har oplevet i Dublin, er altså ikke blot narrestreger, i den forstand jeg husker og kender dem. Det er nærmere chikane, mangel på respekt og situationsfornemmelse, og ikke mindst ulovligt. For at I forstår, hvad jeg taler om, vil jeg derfor lige lave et lille oprids af nogle af de oplevelser, vi har haft med børn herovre.

Først og fremmest er børn og teenagere meget, meget højrøstede og larmende - nærmest skrigende. Det er altså ofte, man oplever at komme gående stille og roligt på gaden, og pludselig hopper der en forstyrret pige eller dreng ind foran en og skriger af sine lungers fulde kraft, så ens hjerte springer en takt over og øregangen punkterer. Hvorfor? Ja, det ved jeg virkelig ikke...

Dernæst kan de med vilje finde på at få folk til at vælte, skvatte og falde på næsen. F.eks. har Frans oplevet alverdens forsøg på at få ham til at skvatte på en løbetur, sidst fordi et par små drenge syntes, det var sjovt at kaste en fodblod ind i hans ben. Hvorfor? Jeg ved det virkelig ikke...

Apropos fodbold så har Frans også oplevet at stå i en park med sin taske med en fodbold i ved siden af sig, da der pludselig løber en dreng hen og stjæler bolden for næsen af ham. Hvorfor? Jeg ved det virkelig ikke... Men heldigvis fik Frans fat i ham og fortalt ham et par vise ord om god opførsel.

Det værste, vi dog har oplevet, var da mine forældre og Jesper var på besøg. Ved en syv-tiden om aftenen er vi på vej over en af Dublins mange broer, da Frans pludselig råbende må løbe for sit liv, fordi tre drenge på den anden side af broen synes, det er sjovt at smide kæmpe strygere efter folk. Det blev ikke bare til én, men adskillige brag og hoppen for livet, mens far og Frans begav sig ned for at sætte dem på plads. Det blev dog ikke nogen succes, da en cirka 13-årig dreng bare syntes, det var sjovt, hvis han kunne få lov at slås med min 53-årige far. Hvorfor? Jeg ved det virkelig ikke... Men resultatet blev, at vi vendte om, og børnene vandt - igen!

Det pisser mig virkelig af, at jeg skal være "bange" for børn herovre, og at de hele tiden skal chokerer med deres unoder, som jeg kan nævne mange flere af... De synes f.eks. det er skide sjovt at brænde dæk af. Hvorfor?

Jeg ved det virkelig ikke...