Barndom, jeg savner dig

Hvor var al ting bare nemmere, sjovere og meget mere fantastisk, da man var barn. Dengang man ikke skulle tænke på økonomi, job og husholdning, men kunne leve et fuldstændig ansvarsfrit liv (næsten).

Det savner jeg altså nogle gange, men allermest det sjove: legene, udflugterne, fantasien, som ingen grænser havde og følelsen af at kunne te sig uden at være mærkelig. For man var jo bare et barn.

Jeg elsker, når det sker, at jeg ryger tilbage til barndommen, f.eks. i en sneboldkamp, når jeg får gaver (ved ikke rigtigt, om det er en god eller skidt opførsel :0), når jeg ser børne-julekalender med Frans eller som for noget tid siden, hvor min lillebror og jeg glemte alt om alt og alle og i stedet begav os på udflugt i den irske natur.

Det eneste formål var at have det sjovt. Springe ned fra store sten. Gemme sig i store og små huler. Brumme som hulemænd og råbe som Tarzan. Blive våde og mudret, grine og slås. Det var en fantastisk dag, som jeg i lang tid vil tænke tilbage på med glæde. Ikke kun fordi barndommen igen var inden for rækkevidde, men særligt fordi jeg genoplevede den med min bror.