Nytår, eller bare en helt almindelig fredag

Vi bor i en ny by, i et nyt land, og så skal vi "selvfølgelig holde nytår her", som jeg så klogt fik sagt for mange måneder siden, da Frans og jeg skulle planlægge julen. Og som sagt så gjort- dog ikke alene, men med vores gode venner Mette og Daniel fra Danmark.

Og nytår it was. Vi fik pyntet op med det begrænsede nytårspynt, vi desperate ledte efter i Dublins supermarkeder. For nej, det er ikke ligesom i Føtex, hvor man bliver bombarderet med farverige fristelser - faktisk måtte vi næsten give op. Men hyggeligt og farverigt blev det nu alligevel uden tanke på næste dags oprydning, og alle blev pyntet i fine jakkesæt og festlige kjoler (personligt nåede jeg vist at have tre kjoler på den aften). Så det føltes som nytår med det hele, selv Dronning Margrethes nytårstale.

Maden smagte ligeledes fantastisk - tapas af otte retter - drengene mod pigerne. Jeg tror faktisk, at pigerne førte en lille smule, da drengene valgte, at deres spanske chili con carne først skulle serveres næste dag, men så var det, at undertegnede skulle bage chokoladekage efter lidt for meget champagne og spansk vino. Tror, den endte i håndvasken, men hva' fa'n, vi blev jo mætte alligevel.

Som altid blev klokken også tolv... nej elleve, for vi var jo så priviligerede, at vi kunne skåle nytåret ind hele to gange, både dansk tid og irsk tid. Så kl. 22.50 ringede vi til vores dejlige venner i Danmark, så vi kunne følge med på webcam, da rådhusklokken slog tolv. Det føltes dog ikke helt som rigtig nytår, når man ikke oplevede det live, og det var da også meget svært at skråle med på pigekorets "Vær velkommen..." Men vi skålede, kyssede og krammede, og så kunne vi ellers igen sætte os ned og vente på, at det næste nytår skulle skåles ind.

Klokken 23.58 besluttede vi os for at hoppe ned på broen med en flaske champagne, så vi kunne nyde fyrværkeriet. Vi havde fået af vide, at fyrværkeri er ulovligt i Dublin, men det er jo nytår, og om ikke andet så skulle der nok være noget officielt fyrværkeri, vi kunne beundre. Kl. 0.00 1. januar 2011, stod vi i vores elevator. Vi kyssede og krammede igen, men champagnen gemte vi, til vi nåede ud på broen, hvor vi med hovederne hævede mod himlen sagde velkommen til det nye år. Men fyrværkeriet manglede... Jeg tror, vi så to nødblus, and that's it! Så det var altså noget af et antiklimaks at finde ud af, at irerere er nogle meget lovlydige mennesker.

Men heldigvis var vi i godt selskab, så festen fortsatte til langt ud på natten, og vi fik da også lavet vores helt eget fyrværkeri. Så det blev nytår, men kunne egentlig også have været en helt almindelig fredag uden bulder og brag.

Godt nytår!