Tab og vind med samme sind

Jeg har fundet en ny interesse i Dublin, som jeg virkelig synes er sjov, adrenalinfremkaldende og ruinerende, nemlig hundevæddeløb også kendt som Greyhound Race.

Ganske få kilometer fra hvor vi bor, ligger en af Dublins væddeløbsbaner, og når man elsker at spille, som jeg, så er det lige stedet. Men tab og vind med samme sind-logikken får virkelig også sat mit konkurrencegen på prøve, for man kan ikke regne med noget som helst. Man kan spille på den mest vindende hund, og den taber. Man kan spille på den hund med bedste odds, og den taber. Man kan spille på den mest erfarne hund eller den yngste hund, og den taber. Så min strategi er altså at spille på den hund, som har det sejeste navn, og det kan være ganske svært at vælge med navne som Maggies Pie, Almost Number One og Flash Lash. Og jeg taber alligevel...

Faktisk formåede jeg til mit allerførste race at spille på nummer chok i hver eneste runde, så da Frans' fætter skulle komme med en spillestrategi lød den: "Spil ikke på favoritten og spil ikke på det samme som Jannie". Hmmm, men sjovt er det, og jeg gør det igen og igen. For mig er det nemlig ikke det at vinde penge, der er sjovt (spiller kun 2 euro ad gangen), men hele det adrenalinsus man oplever, når ens hund næsten bliver nummer et. Måske ændrer jeg mening den dag, jeg rent faktisk vinder, men så skal der vidst lidt flere penge på bordet og bankbogen først.

Indtil da kan I finde mig hujende og hejende på Greyhound Stadium med en fadøl i hånden og et træk på skulderen, når Maggies Pie endnu engang snubler lige før mållinjen.

Men hvad, tab og vind med samme sind :0)