Goldt, Grønt og Skønt

Sidste weekend tog Frans og jeg på weekendtur til Galway, Irlands fjerde største by, som ligger stik modsat Dublin. Vi kørte fredag aften og første udfordring var at skulle køre i venstre siden af vejen. Allerede inden fredag stod jeg med opgivende arme og et beklagende blik og meddelte Frans, at jeg "desværre" ikke kunne køre, fordi mit kørekort lå i den pung, som jeg har fået stjålet. Bare SÅ ærgeligt. Så Frans måtte agere bilist hele weekenden, og selv om han var noget nervøs, tror jeg nu egentlig, at han følte sig meget tryg ved, at det var ham og ikke jeg, der sad bag rattet.
Efter mørkets frembrud ankom vi så til Galway og skulle finde et sted at sove, hvilket ikke burde være så svært, for B&B'erne ligger simpelthen stakit mod stakit. Men på samtlige skilte stod "No Vacancies"pga. weekendens Oyester-Festival - heldigvis fandt vi et lille hyggeligt sted til sidst.
Lørdag skulle vi så ud og kigge lidt på byen, og hvordan starter man bedre, end med en Full Irish Breakfast:
Frans var i hvert fald i højt humør over tykke baconskiver, sprøde pølser, æg samt noget udefinerbart "pudding". Jeg selv nøjedes med ost og frugt :0)

Vores lille hyggelige B&B, hvor vi havde havudsigt og nogle utrolig søde værter, som på trods af fuldt hus, lod os blive en ekstra nat. Det betød, at vi rigtig kunne nyde byen med alt, hvad det indebar af gademusikanter, parader, markeder og østers i lange baner, som jeg på trods af utallige overtalelsesforsøg aldrig fik smagt. Det ligner altså en snotklat, så Frans fik ikke sin vilje.

Søndag gik turen så ud i det grønne, og som I kan se på billedet, er det bogstaveligt talt. Irsk natur er lige så gold, grøn og skøn, som jeg havde forestillet mig.

Halvanden times kørsel fra Galway kom vi til første turistattraktion, nemlig Aillwee Cave, som er en stor grotte. Når guiden slukkede de beskedne lamper, der lyste den underjordiske gang op, var der så mørkt som vi aldrig har oplevet det før. Selv med hånden helt tæt på hovedet kunne man ikke se så meget som et omrids. Lidt uhyggeligt, men utrolig smukt med mærkelige former og et stort frossent vandfald.

Jeg mener, at der var cirka 300 fod bjerg over os i det inderste af grotten, og så er det altså svært at lade være med at frygte et sammenbrud... Eller et jordskælv, hvis det overhovedet kan lade sig gøre i Irland.

Efter grotten gik turen videre til Cliffs of Moher, som, I kan se, var et utroligt smukt syn:

Og når alle andre begiver sig uden for bjerges lov og ret, så gør vi da også....

Og efter lidt nervøs vandring, skønne indtryk og vind i håret blev det tid til et lille hvil. Men det var ikke meget udsigt, jeg fik lov at suge til mig, da jeg skulle posere for fotografen:

Men det var nu meget sjovt lige at prøve selvudløseren af her på de skrå kanter...

Så en skøn tur med masser af frisk luft, indtryk, god mad og drikke og hygge. Og så har Frans lært at begå sig på de irske bjergveje, landeveje, motorveje og byveje.

Næste lange tur går formentlig til Belfast...