Så er Dublin min nye hjemby, og jeg må sige, at jeg allerede føler mig ret godt tilpas, selv om gulvtæpperne får min næse til at løbe, vandet smager af noget udefinerbart, og de mange hjemløse får min mave til at slå knuder. For Dublin er altså en hyggelig by og en hyggelig kultur (host... Guiness - som jeg ikke kan lide), og irerne er rigtig søde.
Det er altså hyggeligt, dejligt og afslappende, så længe jeg kan tage det i mit eget tempo. For så i går, fik jeg kontakt til et sted, hvor jeg kan søge noget journalistisk arbejde, og pludselig blev jeg så nervøs, at min hals gjorde ondt, læben bævrede og hænderne rystede. For hvad nu, hvis jeg ikke er god nok? Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at sælge mig selv professionelt på engelsk, for slet ikke at tale om hvordan jeg skriver....
Heldigvis fik Frans sagt de magiske ord: "Hvad har du at tabe, i forhold til hvad du kan vinde?"
Og han har jo ret, så nu må jeg i gang med at sætte en masse rosende tillægsord på mit CV, så jeg om ikke andet kan sælge mig selv der.
Wish me luck
Stærkt.. Du skal nok klare det. Glæder mig til at følge dig...;-)
SvarSletØj, hvor spændende - glæder mig til at høre nyt. Har lige sendt dig i rotation her på redaktionen... Kh Helle
SvarSletSikke en god idé med en blog, og hvor ser både den og du dejligt friske ud!
SvarSletJeg er sikker på at du vil klare dig godt i det irske, og lægge irerene for dine fødder, på den ene eller den anden måde :-) Gode ønsker fra Anne-Marie
Hej Jannie
SvarSletDu ser blædende ud og det er godt du er landet. du skal nok lære at drikke guiness - det andet øl smager endnu værre Hilsen Far