Jeg er blevet ramt af nemesis. Jeg har i hvert fald ingen bedre forklaring på, hvorfor jeg skal blive ramt nu, hvor det hele lige gik så godt, og jeg følte mig så heldig. Og nej, jeg er ikke blevet skidt på af endnu en dum fugl (hvilket vel egentlig også betyder held), ej heller har skolen afvist min praktikplads (heldigvis), og jeg hentyder heller ikke til at min pung og mobil allerede er blevet stjålet (selvom det godt kunne være det).
Derimod er jeg blevet syg - snothamrende febersyg - og så lige i min sidste uge som fri og arbejdsløs kvinde, hvor jeg endelig kunne nyde at tage på sightseeing mens manden knokler. What are the chances!?
Det har så fået sat hjernen på arbejde, så i mellem nattens svedige vendinger og snottets styrtløb ud af næsen, lå jeg og tænkte: "Hvorfor?" Og så var det jeg kom til at tænke på græsk mytologi (feber gør mærkelige ting ved mennesker). Hvis det her er nemesis, må det være som straf for hybris, men har jeg været hovmodig på det sidste? Jeg synes egentlig, at jeg har været ganske ydmyg, når jeg har fortalt folk om min praktikplads, men kom så i tanke om, at der er et forum, hvor alt, hvad man fortæller, nærmest er en form for hovmod, og det er i Facebooks statusopdateringer, som ofte bliver brugt til at informere andre om, hvor god, sej, dygtig, heldig, forelsket osv. man er.
Ens nærmest venner synes sikkert, det er meget sjovt, men ud af de 1000 venner man efterhånden har i snit, skal der nok være nogle, der føler sig trampet på.
Så undskyld til alle jer, der blev tvunget til at læse om min lykke. Jeg angrer fra min sygeseng.
Til jer andre: Jeg er pisse glad og kan ikke vente til mit irske arbejdseventyr starter på onsdag.
To be continued...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar