What would You do if You knew You could not fail?

fredag den 13. august 2010

Køb blomster, køb blomster

Det her er bare en lille undren fra det irske, hvor der generelt er mange ting at undre sig over: Hvorfor er der ingen, som respekterer "rød mand stå, grøn mand gå", hvordan kan man holde til at gå på pub hver eneste dag, hvad f... er hurling, og hvorfor er der så mange rødhårede mennesker...? Men den største undren af alle er altså: Hvorfor er der ingen blomsterforretninger overhovedet?
Nu er det ikke, fordi jeg slet ikke kan finde blomster herovre, for der er masser af boder, som sælger diverse bundter og buketter. Men hvis man nu, som jeg, bare gerne vil have en lille plante eller to, så skal man tilsyneladende til en helt anden by.
Og nu er der nok nogle af jer, der sidder og griner, men ja, jeg er faktisk blevet så gammel, at jeg synes, det er hyggeligt med lidt liv i mine vindueskarme, og det på trods af, at jeg altid har mobbet min mor med hendes private gartneri. Men som mor, så datter, og man bliver jo ældre.
Men det ser altså ud til, at jeg må nøjes med diverse plastikplanter, for dem er det til gengæld ikke noget problem at finde herovre, og så må de jo bare nydes på afstand.

Så tænk på mig, når I køber blomster...

1 kommentar:

  1. Hej Jannie
    Det lyder til at i er igang med at udforske det lokale liv, det er jo der man mærker det Irske folk.
    Flot at du har sparket min søn ind på en fiskerestaurant, ærgerligt at i nu stinker af fiske.....
    Har du været ude og købe nips til jeres nye hjem, ellers må du en tur til Ikea og købe støvsamler.

    SvarSlet